Den nye generation af outdoor-kort for svenske fjällen

De seneste år er der opstået en række forskellige tekniske muligheder, som har gjort det muligt at forbedre indholdet i kortene over de svenske fjelde – noget, vi hos Calazo virkelig har ønsket at udnytte. Ved at bruge data, der tidligere ikke har været tilgængelige, har vi formået at udvikle det, vi kalder den nye generation af fjeldkort.

Den ældre generation af fjeldkort blev udviklet af Rikets Allmänna Kartverk (nu Lantmäteriet) i 1960'erne og har siden da set mere eller mindre ens ud. Der har ikke været noget andet grundlag at arbejde med, selv hvis man havde ønsket at lave sit eget fjeldkort. Da vi selv begyndte at udgive fjeldkort omkring 2010, tilpassede vi kortudsnittene og trykte kortene på begge sider – på et materiale, der ikke gik i stykker, selv hvis vejret var dårligt i fjeldet. Allerede dette var en klar forbedring for brugerne, selv om det grundlæggende kort og dets udseende var det samme som før.

Teknologiske fremskridt giver bedre kort

Den enkeltstående vigtigste faktor for udviklingen af bedre fjeldkort i de senere år er den såkaldte laserscanning. Det indebærer, at man scanner hver eneste meter af terrænet fra luften. Fly har fløjet frem og tilbage i et par tusind meters højde med et målesystem, der anvender laser til at aflæse jordens højde. Resultatet er en enorm datamængde, der kan bruges til en lang række områder inden for samfundsplanlægning, såsom at beregne risikoen for oversvømmelser, bestemme placeringen af vindmøller eller kortlægge skovområder. Og som en ekstra bonus kan vores kartografer udtrække helt nye detaljer og nyttige oplysninger for os, der færdes i fjeldene.

Laserscanning fra luften skaber et enormt antal målepunkter over hele landet.

Når man udvikler et kort, skal både indholdet og udseendet altid tilpasses den skala, kortet er beregnet til at blive vist i. Da den tidligere generation af fjeldkort blev udviklet i 1960'erne, analyserede man luftfotos og tegnede højdekurverne i hånden – en enormt arbejdskrævende proces. Højdekurverne blev tilpasset, så de så godt ud i skala 1:100.000, og selv hvis man havde ønsket det, fandtes der simpelthen ikke data til at lave mere detaljerede kort.

Gennem årene har forskellige virksomheder udarbejdet kort over for eksempel Kebnekaise-fjeldene i både 1:50.000 og 1:75.000. Disse kort har imidlertid været baseret på Lantmäteriets database, som var beregnet til 1:100.000. De har ikke tilføjet nogen ny information, men blot vist det samme indhold i en anden skala.

Et udsnit, der viser detaljeniveauet i skala 1:100.000 på et kort over Sareks nationalpark (Niják ligger i den nordlige ende af Ruohtesvágge). Traditionelt udseende og indhold, som stort set har været uændret siden 1960'erne.

Niják, fotograferet fra Kisiruskåtan. De tydelige kløfter langs hele skråningen ses ikke i det ældre kortgrundlag.

Nye højdekurver

Det første skridt i udviklingen af den nye generation af fjeldkort er at skabe mere præcise højdekurver baseret på data fra laserscanningen. Da hver kvadratmeter i hele Sverige har en præcis højdeværdi, kan informationen blive meget detaljeret – faktisk lidt for detaljeret. Derfor er det nødvendigt at finde den rette balance for, hvad der passer til et kort i skala 1:50.000 eller 1:25.000.

Naturtro terrænskygge

Kombinationen af terrænskygger giver et mere naturligt billede af bjergenes stejle formationer.

Når vi samler alle informationslagene, træder et nyt kort frem. Vores ambition har været at skabe en kortstil, der følger den svenske tradition for fjeldkort rent visuelt, men hvor vi også har tilføjet elementer inspireret af schweiziske kort over Alperne, som betragtes som de bedste i verden.

En sammenligning af detaljeniveauet mellem et almindeligt fjeldkort (venstre) og det, vi kalder den nye generation af fjeldkort.

Bedre præcision i detaljerne

Udover den nye højde- og terræninformation i den nye generation af fjeldkort, har vi været i stand til at forbedre præcisionen i en række forskellige kortdetaljer:

• Det er ikke kun højde- og terræninformation, vi kan udtrække fra laserscanningen. Dataene kan også give os en mere præcis udstrækning af fjeldbjørkeskovene. I vores mest detaljerede kort kan vi endda angive præcis størrelse og placering af store klippeblokke i terrænet.
• Vores kartografer har også brugt meget tid på at analysere de detaljerede satellit- og luftfotos, som i dag er frit tilgængelige. Dette har bidraget til at fremhæve eksempelvis stenfyldt jord og rasbranter. Se f.eks. prikkerne nedenfor skråningen på Niják.
• Præcisionen i vandløbene er markant forbedret i forhold til de kort, der er baseret på den gamle 1:100.000-database. Vi har kombineret forskellige kortlag, hvor bække og større vandløb fremstår med langt større nøjagtighed. Sammenlign detaljeniveauet mellem 1:100.000 og 1:50.000.
• Vi har også set på præcisionen i fjeldstiernes rute, hvilket måske lyder mærkeligt, men også her mangler der omhu i detaljerne. Ved hjælp af både luftfotos og opsamlet statistik om, hvor folk faktisk bevæger sig, sikrer vi, at stierne er korrekt markeret med en nøjagtighed, der virkelig svarer til virkeligheden.

• Glaciernes udstrækning er desværre også meget aktuel. Vi har justeret størrelsen på mange af Sveriges gletsjere i samarbejde med professor Per Holmlund fra Institut for Naturgeografi på Stockholms Universitet. I forbindelse med dette har vi også kortlagt isfyldte moræner nær gletsjerne, som med stigende smeltning kan kollapse og udgøre en potentiel fare for fjeldvandrere om sommeren. De markeres med blå højdekurver uden for gletsjerne og ses tydeligt nedenfor den nordlige, mindre gletsjer på Suottasjtjåhkkå.